Investortrio indsætter 22 årig direktør for NordicScreen

Investeringsfirmaet Circles & Squares er altid på jagt efter nye talenter og det fandt de i 2019, hvor de første gang stødte på dengang 19 årige Peter Adamsen, der i dag er ny direktør for NordicScreen.

NordicScreen, der er ejet af investeringsfirmaet Circles & Squares, kunne den 1. maj byde en ny ung direktør velkommen. 22 årige Peter Adamsen har trods sin unge alder, stor forretningsforståelse og en ukompliceret tilgang til ledelse, hvor trivsel og teamets personlige udvikling står øverst på prioriteringslisten.Peter Adamsen startede i en alder af 17 år sin første virksomhed, det er erfaringer herfra han blandt andet trækker på, som ny direktør for NordicScreen.

“NordicScreen er en virksomhed med stor fremdrift. Vi er en virksomhed med fokus på brugervenlige og intuitive softwareløsninger, hvor det skal være nemt for selv den lille lokale købmand at designe sin infoskærm på en professionel og flot visuel måde. Vi skal med kunden i fokus have gjort brugervenlig digital signage til noget, som ikke kun er for store koncern-virksomheder, men en standard indenfor digital informationsformidling. Det er med det mål i mente, at jeg nu glæder mig til bygge en organisation af dygtige kollegaer, som sammen kan flytte NordicScreen til næste niveau” fortæller direktør Peter Adamsen om sin nye stilling.

Investeringsporteføljen hos Circles & Squares rummer mange forskellige brancher, lige fra CMS-systemer til teknologi inden for miljø og grøn energi. I 2018 valgte stifterne af Circles & Squares at investere i NordicScreen. I 1999 stiftede Ronnie Bach DanDomain. I dag er han Group CEO for Circles & Squares og aktiv i HESTENS HULE i Randers, en lokal version af Løvens Hule. Med denne erfaring i baghånden må det siges, at Ronnie Bach er yderst trænet i at genkende iværksætter projekter med potentiale.

“NordicScreen var komplex teknologi der skulle gøres mainstream, men vi manglede de rette kompetencer til denne udvikling. Det kan Peter og med ham i spidsen kan NordicScreen tages fra et iværksætter eventyr til et mainstream produkt” udtaler Ronnie Bach Group CEO for Circles & Squares.

“NordicScreen skal ud i verden, hvilket kræver et stærkt og energisk team, der kan følge med den rivende udvikling. Den vigtigste opgave for mig er at skabe et team, hvor fælles mål, lyst til udvikling og innovation driver forretningens udvikling.” tilføjer Peter Adamsen.

NordicScreen bestræber sig på at levere god pålidelig og stabil service til både kunder, forhandlere og samarbejdspartnere. I dag har NordicScreen 50 forhandlere i Danmark og norden samt kunder i mere end 10 lande. Bland deres samarbejdspartnere finder du elektronikgiganter som LG og Sony Professional. Med samarbejder som disse kan kunder med en LG eller Sony skærme downloade NordicScreens Q-Play, direkte til deres skærme. Har du ikke en LG eller Sony skærm, kan du købe en HDMI player, der kan tilkobles en hvilken som helst skærm. Dette er med til at gøre NordicScreens software, Q-play, platformsuafhængig og kompatibel med stort set alle typer skærme på markedet.

 

Om Peter Adamsen

I 2019 started Peter Adamsen som Project manager hos NordicScreen. Inden da var han selvstændig med virksomheden PPA Produktion ApS, hvor han arbejde med lys, lyd og tv-produktioner til både store og små koncerter. I PPA Produktion kom Peter til at arbejde som projektleder på en af scenerne på SmukFest, hvor han mødte Allan Strand, som var ejer af lyd og lys firmaet Strandlyd og i dag er medstifter af Circles & Squares. Sideløbende med arbejdet i NordicScreen studerer Peter i dag en HD uddannelse på Aarhus universitet.

 

Om NordicScreen

NordicScreen blev stiftet i 2017 og senere opkøbt af Circles & Squares i 2018. I dag rummer virksomheden 12 medarbejdere, som alle sidder på hovedkontoret i Netværkshuset N1 i Randers. NordicScreen har 50 forhandlere fordelt rundt om i Danmark, Norden og U.S.A. På forhandlerlisten finder du blandt andet ProShop Europe, Expromo Europe, CIPEX, LCD Media og Jysk IT. Trods sin unge alder samarbejder NordicScreen med elektronikgiganter som LG og Sony professionals. NordicScreen har kunder i mere end 10 lande og på kundelisten finder du blandt andet Canopy by Hilton, Beumer Group, Novozymes, Sport24 og Bang & Olufsen.

For mere information kontakt
Peter Adamsen, CEO NordicScreen
email: Peter@nordicscreen.dk

Peter Adamsen

Peter Adamsen 22 år og ny direktør for NordicScreen

Vores glade kunder

Bang&Olufsen logo
verdo-ref
Arbejdstilsynet logo
Bang&Olufsen logo
Hørkram logo
verdo-ref
Aalborg Universitet logo
bauhaus-ref
Logo NordicScreen hvid og grøn

NordicScreen ApS  •  Normansvej 1, 8920 Randers NV
E-mail:
info@nordicscreen.dk   •   Tlf.: 71 92 62 22